Her er hele logikken bag en lovlig autocamperplads: hvornår det er parkering, hvornår det bliver campering, hvor mange pladser der skal til — og links til alle de kilder, vi bygger på.
Det er hele spørgsmålet. Svaret afgør, om du frit kan åbne din plads, eller om du skal søge kommunen om en campingtilladelse, som små pladser sjældent kan få. Den gode nyhed: grænsen handler ikke om, hvor længe pladsen findes, eller om du tager betaling — men om, hvordan den bruges. Og det kan man styre.
Mange tror, det afgørende er, om pladsen er midlertidig eller permanent. Det er det ikke. Loven skelner mellem parkering (en autocamper holder, gæsten sover i køretøjet og kører videre) og campering (gæsten slår sig ned, ruller telt ud, stiller borde frem og indretter en lille feriebase).
Det er adfærden på pladsen, der afgør kategorien — ikke om pladsen er åben én sommer eller hele året.
Kilde Tværministerielt vejledningsnotat om autocampere (17.06.2024, sagsnr. 2023-6345) · Campingreglementet, BEK nr. 319/2019
En plads kræver kommunens campingtilladelse, hvis blot én af disse er opfyldt:
① Du udlejer arealet erhvervsmæssigt til overnatning — uanset hvor længe.
② Du udlejer til overnatning i mere end 6 uger om året — også uden erhverv.
En sommersæson på fuld kraft som forretning lander typisk på campingsiden — fordi den både er erhvervsmæssig og varer mere end 6 uger. Derfor er det vigtigt at sætte pladsen rigtigt op fra start.
Kilde Campingreglementet, BEK nr. 319/2019, § 1 (definition af campingplads) · Sommerhusloven, LBK nr. 400/2024
Her bliver mange unødigt nervøse. Det er fuldt lovligt at tage betaling for at parkere og overnatte, og at lade gæsten sove i autocamperens egen sovekabine. Hverken betaling eller overnatning gør i sig selv pladsen til en campingplads.
Planklagenævnet har slået fast, at en autocamperplads ved en lystbådehavn (Assens Marina) var en parkeringsplads — ikke en campingplads — selv om der blev taget betaling for havnens faciliteter. Man betaler for parkering og faciliteter, ikke for «at campere».
Kilde Planklagenævnet, j.nr. 20/14110 · Vejledningsnotat om autocampere (2024), afsnit 5
Forskellen ligger i, hvad gæsterne får lov til på pladsen. Når den begynder at ligne en lille campingplads, behandles den også som en.
Kilde Planklagenævnet, j.nr. 20/14110 (skiltning, ophold under 24 timer, nedpakning) · j.nr. 20/12636 (særskilt betaling for natophold → campering) · Campingvejledningen, VEJ nr. 9426/2020
Autocampere er selvforsynende — eget toilet, egen vandtank. De skal bare kunne tømme, fylde vand og lade op. Derfor behøver en lovlig plads intet badehus. Et enkelt servicepunkt er nok: tømning af spildevand, vand og strøm. Det er netop fraværet af bad, der holder pladsen på den lovlige side.
Oven på servicepunktet sætter vi tre ting op, der tilsammen gør pladsen tydeligt til en parkeringsplads: skiltning med klare ordensregler, en tidsgrænse på opholdet (typisk 24–48 timer), og frivillige faciliteter man betaler for at bruge — men ikke skal bruge. Det er kombinationen, der gør, at kommunen ved en konkret vurdering lander på «parkeringsplads».
Kilde Planklagenævnet, j.nr. 20/14110 · Campingvejledningen, VEJ nr. 9426/2020 · Vejledningsnotat om autocampere (2024)
Til sidst spiller placeringen ind. Et eksisterende, befæstet parkeringsareal — en gårdsplads, en havn, en plads ved en virksomhed — er den letteste vej, typisk uden ny plansag. I landzone kræver det normalt en landzonetilladelse at lægge areal ud til autocamperparkering — også hvis du gentager en sæsonplads år efter år på samme sted («tilbagevendende anvendelse»). Kystnære arealer er de sværeste — der kommer ekstra beskyttelsesregler ind.
Vi tjekker placeringen for dig, så du ved, hvilken vej der er hurtig — og hvilken der kræver en tilladelse, før du går i gang.
Kilde Planloven, LBK nr. 572 af 29/05/2024, §§ 35 og 13 · Planklagenævnet, j.nr. 22/03723 (tilbagevendende anvendelse → landzonetilladelse)
Reglerne bygger på campingreglementet, Planklagenævnets praksis og det tværministerielle vejledningsnotat om autocampere (2024). Kommunen træffer altid en konkret vurdering — vi sætter pladsen op, så den lander rigtigt.
Det korte svar: det er ikke antallet, der udløser reglerne — det er aktiviteten. Men der er fire tærskler, det er værd at kende.
Et areal er en campingplads, så snart det udlejes erhvervsmæssigt eller mere end 6 uger om året til ophold i campingenheder. Det kan i princippet ramme allerede ved én enhed — for det er aktiviteten, ikke tallet, der tæller.
Campingreglementet § 1, stk. 2Op til tre campingenheder ved en beboelse på en landbrugsejendom falder helt uden for reglementet — det kræver ingen tilladelse. En niche, men værd at kende for gårdejere.
Campingreglementet § 1, stk. 10, nr. 3En campingtilladelse må kun gives, hvis pladsen har plads til mindst 100 enheder. En mindre «stellplads» (5–50) kan kun få tilladelse via en snæver undtagelse — derfor er den vej tung for små pladser.
Campingreglementet § 2, stk. 2Holdes pladsen på parkeringssiden, gælder campingreglementet slet ikke — uanset om der er plads til 1 eller 50 autocampere. Du undgår både 100-enheders-kravet og campingtilladelsen. Det er hele kernen i det, vi sætter op.
Parkering falder uden for campingreglementetBemærk: en kommune kan ikke afvise en lille autocamper-parkeringsplads med, at «I har ikke 100 pladser» — 100-kravet gælder kun campingpladser. Modellen lægger sig bevidst på parkeringssiden. Kommunen træffer altid en konkret vurdering.
Vi citerer kun primærkilder. Her er de — love og bekendtgørelser fra Retsinformation, og Planklagenævnets afgørelser fra nævnenes hus. Du kan tjekke os efter.
Planklagenævnets afgørelser er offentlige og søges frem på j.nr. via pkn.naevneneshus.dk. Love og bekendtgørelser vises altid i gældende version på retsinformation.dk. Reglerne er gengivet her i god tro; den konkrete afgørelse træffes altid af kommunen, og før du binder kapital, bør du sikre dig en forhåndsdialog.
Byd ind, så laver vi en kort, uforpligtende vurdering.